Nordea kan ikke få hænderne ned – det er elendig dømmekraft, Lars Rohde

Nordeas danske topchef kan bogstavelig talt ikke få armene ned. Den nordiske storbank og Danmarks næststørste bank Nordea kom stormende ud af 2023 med alle tiders rekordoverskud på 36,8 milliarder kroner, hvilket svarer til, at banken har tjent 100 millioner kroner hver eneste dag i 2023. Man kan næsten tale om en storm af glæde. Når vi har jublet over regnskabet, så skal vi spørge, om både banken og tidligere nationalbankdirektør Lars Rohde imidlertid er rigtig kloge, når det gælder et fremtidigt samarbejde. Det kommer vi tilbage til. Man skal være blind og døv for ikke at have noteret Nordeas og de øvrige bankers nølen med at forvandle de hastigt stigende renter på at låne i banken til lige så hastigt stigende renter på indlån. Nettorenteindtægterne, son netop fortæller historien om forskellen mellem udlåns- og indlånsrenterne, eksploderede til 55,6 milliarder kroner i 2023 eller cirka 150 millioner om dagen. Nordea skal sammen med Danske Bank, som forleden leverede et overskud på 21,3 milliarder kroner, regne med en ny storm af kritik for deres behandling af kunderne. Selvfølgelig skal bankkunderne – sikkert også ministre og folketingspolitikere – råbe og skrige over bankernes høje indtjening. Sådan foregår al god forhandling om vilkår, men ingen skal ønske sig en alt for hårdhændet regulering af bankernes rentemarginal, for det vil føre til et stivnet og mere ustabilt bankvæsen, hvor priserne ikke formes frit og i samspil med, at der er alternativer til indlån i bankerne, nemlig eksempelvis korte realkreditobligationer. Nordeas regnskab er kun den ene grund til, at Frank Vang-Jensen, som har været topchef i Nordea siden 2019, og resten af bankens bestyrelse og øvrige topfolk slet ikke kan få armene ned. Når Nordea er dobbeltglade, skyldes det, at de er på vej til at hente alletiders scoop som det næste medlem af bankens bestyrelse. Det er ingen mindre end den tidligere kongeligt udnævnte nationalbankdirektør Lars Rohde, kom det frem i sidste uge. Det er kun et år, siden Rohde sagde farvel efter ti år i spidsen for Nationalbanken og født formand for det lige så vigtige Systemiske Risikoråd. Hvis man er forarget over bankernes rentemarginal, kan man godt begynde med samme kraft at stille spørgsmål ved fornuften i, at Lars Rohde melder sig som bestyrelsesmedlem i Nordea. Her skal Rohde, hvis han vælges på generalforsamlingen til marts, mødes med en anden markant dansk erhvervskvinde, nemlig Nordeas næstformand og den administrerende direktør for Lundbeckfonden Lene Skole. Glemte at orientere Først forlød det, at Lars Rohde skulle være bestyrelsesformand i den største svenske pensionskæmpe, Alecta, med 1200 milliarder svenske kroner under forvaltning. Da det så gik op for Alecta, at Rohde også var i spil til at komme i bestyrelsen for Nordea, så blev han droppet. Dagbladet Børsen beskriver det smukt på den måde, at Rohde glemte at informere Alecta om sine andre bestyrelsesplaner. Alecta er i øvrigt under politiefterforskning for korruption i sit ejendomsselskab Heimstaden. Rohdes forsøg på at skabe sin tredje alder flugter med, hvad tidligere nationalbankdirektører har skullet gøre før ham. Bodil Nyboe Andersen blev eksempelvis næstformand i forsikringsselskabet TrygVesta i 2005 og formand for bestyrelsen på Københavns Universitet. Det er helt forståeligt, at dygtige mennesker, som har stået i spidsen for Nationalbanken, skal finde noget fornuftigt at lave. Lars Rohdes beslutning om at blive medlem af bestyrelsen er imidlertid sublimt dårlig dømmekraft. Jeg kan ikke huske, at nationalbankdirektører i nyere tid har taget bestyrelsesposter i en bank, efter at de er trådt tilbage. Kongeligt udnævnte nationalbankdirektører – før Lars Rohde – har haft den omtanke og fornuft ikke at udlåne deres enorme autoritet og dermed uformelle magt til institutioner, som har været knyttet tæt til deres gerning som nationalbankdirektør. Sådan må det være. Rohde er derfor smart, for smart, når han vælger Nordea. Han kan naturligvis forsøge at påstå, at Nordea strengt taget ikke er en dansk bank, men en europæisk bank. Den går ikke. Nordea er en af Danmarks største banker, og banken har desuden også ageret aktiv lobbyist som næstformand i Finansdanmark. Der er i substansen ingen forskel på, om Lars Rohde blev bestyrelsesmedlem i Nordea, Danske Bank, Nykredit, Jyske Bank eller Sydbank. Der ville være et øjeblikkeligt berettiget ramaskrig, hvis Rohde blev medlem af bestyrelsen i Danske Bank, Nykredit eller Jyske Bank. Jeg tror, at man ville anse det for konkurrenceforvridende, at den person, som i ti år har stået i spidsen for Nationalbanken og sidder med dyb indsigt i alle mulige dele af banksystemet, valgte at anvende sine evner og sin magt til fordel for en enkelt bank. Det er det, han gør nu. Faktisk er det endnu mere alvorligt, fordi Lars Rohde i modsætning til forgængeren Bodil Nyboe Andersen har haft to job, nemlig både som nationalbankdirektør og som født formand for Det Systemiske Risikoråd, hvor han har stået i spidsen for bankreguleringen og udrulningen af nye kapitalkrav siden finanskrisen. Et forsikringsselskab har ikke samme systemiske rolle i forhold til fastkurspolitikken eller i det finansielle system som banker – og slet ikke dengang, Bodil Nyboe kom til TrygVesta. Hvis Rohde fra sin position som bestyrelsesmedlem i Nordea både offentligt og uden for offentlighedens søgelys påvirker debatten om rentemarginal, finansiel regulering, kapitalkrav og eksempelvis den seneste nye kapitalbuffer for ejendomssektoren, vil det være helt utilstedeligt og dybt problematisk; ikke mindst måtte det favorisere Nordea. Man kunne faktisk bedre leve med, at Rohde sad i en pensionskasse, for han kom som bekendt oprindelig selv fra ATP. En ulmende hvidvasksag Ikke bare vil Lars Rohde ved at blive bestyrelsesmedlem understøtte Nordeas autoritet, vægt og anseelse i Danmark. Man må også stille spørgsmålet, om ønsket om at få Rohde ombord for Nordea handler om at skubbet den ulmende hvidvasksag i baggrunden. Berlingske har i seneste uger i detaljer beskrevet, hvordan Nordea på ottende år efterforskes af dansk politi for bankens hvidvasksag, der af eksperter betegnes som en af de største og mest spektakulære sager om brud på hvidvaskloven herhjemme. Rundt omkring i hjørnerne tales der om, at sagen i Nordea er lige så alvorlig som Danske Bank. Den sag, som Berlingske har afdækket, kostede den administrerende direktør Thomas Borgen og bestyrelsesformand Ole Andersen jobbet, ligesom den udløste en enorm hvidvaskbøde på 15,3 milliarder kroner samt senest hårde fængselsstraffe til to af mellemmændene i sagerne. Nordea er under anklage for mangelfuld kontrol med mistænkelige russiske kunder, vekselkontorer og udenlandske korrespondentbanker. Jeg kan godt forstå, at de jagter noget ekstra respektabilitet i bestyrelsen. Lars Rohdes manglende dømmekraft er alvorlig. Den rejser igen en debat om svingdørene mellem magtfulde job i erhvervslivet og i toppen af politik samt embedsapparatet. Når folk opfører sig fornuftigt, ansvarligt, eftertænksomt og med sans for deres embeders værdighed, så vil ingen kræve regulering. Lars Rohde beder med sin adfærd politikerne om at indføre regler, der regulerer, hvad man må og ikke må som tidligere nationalbankdirektør. Rohde føler sig igen hævet over den moderation, som hans forgængere før ham har udvist. Thomas Bernt Henriksen er Berlingskes erhvervskommentator https://www.berlingske.dk/kommentar/nordea-kan-ikke-faa-haenderne-ned-det-er-elendig-doemmekraft-lars-rohde